Referat af bestyrelsesmøde i CMRC torsdag d. 12.08.2004 kl.15.45, Panum, rum 12.6.55.

Dagsorden:

1. Hændelser siden sidste bestyrelsesmøde.
2. Ph.d.-kurser i CMRC regi.
3. Ansøgninger om fællesmidler.
4.Eventuelt.

Til stede: Bestyrelsen bortset fra Flemming Dela (afbud).

Ad.1.
a) John Martinsen (KU) arbejder fortsat på at få udlignet de udlån fra fælleskassen til de enkelte CMRC afdelinger, som var nødvendige tidligt på året, inden afdelingerne havde fået rådighed over deres eget budget.

b)Youngster Club har afholdt en vellykket første ”fælleskomsammen”.

c) 18/6 afholdtes et seminar med præsentation og diskussion af vore bidrag til Eur College of Sports Science´s kongres. Både foredragsholdere og blot alment interesserede deltagere var glade for arrangementet, som måske bidrog til, at foredragsholdere fra CMRC sidenhen ved kongressen modtog flere fine priser.

d) Carsten Juel og John Vissing har indvilget i at stå for seminarer henholdsvis 29.09 og 21.10. Programmer foreligger endnu ikke.

e) Peter Scherling og Jesper Løvind har bedt om at få tilsendt referater fra bestyrelsesmøderne, og det har de fået. Fremover vil både dagsorden for møderne og referater fra disse blive lagt ud på Centrets hjemmeside.

f) HG deltog 17.06 i et af EuroCenter under Videnskabsministeriet afholdt informationsmøde på Teknologisk Institut med emnet: ”4 milliarder kroner til bioteknologi og genomforskning / EU´s 6te rammeprogram, 3 indkaldelse ”Life Science, genomics and biotechnology for health””. Deadline: November 2004. Fjerde indkaldelse i 2005, og inputs hertil bydes velkomne.
HG´s udbytte:
1. I princippet vil alle vore forskningsområder have aspekter, der vil være støtteværdige. Ansøgninger skal rumme advanced/functional genomics. Men ansøgnngsproceduren er tung ( f.eks. mht krav om deltagelse af mindst 3 lande og helst industrielle partnere ).
2. Inden for Marie Curie ”aktionen” (www. mariecurie.org, http://europa.eu.int/ er masser af gode tilbud til unge (før ph.d.) såvel som post.doc forskere, der vil ud i verden eller hjem igen. De sidste kan f.eks. ”genhuses”, evt. med hjælp til etablering af egen forskergruppe. Her findes også støtte til dannelse af forskeruddannelsesnetværk (3 lande), forskerskoler (ét eller flere lande), og anden vidensoverførsel (f.eks. ekspertbesøg).
3. Nærmere information kan fås på Nettet (www.6rammeprogram.dk (check ”expression of interest”), www.partnermatch.dk, www.eurocenter.info, www.cordis.lu, http://fp6.cordis.lu/lifescihealth/calls.cfm, http://fp6.cordis.lu/lifescihealth/call_details.cfm, http://www.cordis.lu/fp.6/find-doc.htm, http://www.cordis.lu/fp6/mobility.htm, http://europa.eu.int/eracareers/index_en.cfm.
4. Personlig hjælp kan fås hos EU-konsulent i EuroCenter Merete Løwe Drewsen på tlf: 7220 2973, e-mail: mldr@eurocenter.info; eller hos Holger Rasmussen, Videnskabsministeriet, som er dansk kontakt i programkomitéen; eller hos Børge Diderichsen, som er medlem af Advisory Group.

Ad.2.
Seniore CMRC-medarbejdere har i år forestået ph.d.-kurser inden for idrætsmedicin og kredsløbsregulation. Der sigtes foreløbig mod etablering også af et ph.d.-kursus i stofskifteregulation. I forbindelse med den mulige etablering af en forskerskole i muskelbiologi, der nævntes i sidste bestyrelsesreferat, vil kursusudbudet formetlig skulle yderligere udbygges.

Ad.3.
Stefanos Volianitis har ansøgt om dækning af registration fee (420 Euro) i forbindelse med invitation til at holde foredrag ved ICSSPE´s Pre-Olympic Congress i Thessaloniki. Bestyrelsen besluttede at støtte ansøgningen, såfremt invitationen kan dokumenteres og Stefanos optræder som repræsentant for CMRC.
I første halvdel af året er disponeret over ca. 150.000 kr af de som bestyrelsespulje afsatte 400.000 kr. Der har ikke været udstukket helt faste retningslinjer for, til hvad der kan søges fra denne pulje, idet Bestyrelsen har ønsket først at danne sig et indtryk af behovene. Samtidig har bestyrelsen også været tilbageholdende med at yde større enkeltbeløb, for ikke for hurtigt at stå uden yderligere midler. Bestyrelsen opfordrer nu til forslag til disponering over den resterende del af bestyrelsespuljen.

Ad.4.
BKP oplyste, at SVF har officielt godkendt etablering af et Muskelcluster ved fakultetet. Clusteret vil blive støttet økonomisk, i første omgang formentlig overvejende i form af etablering af 1-2 VIP (metodeknyttede) stillinger ved Panum Instituttet, som også andre end Muskelclusterets medarbejdere vil kunne drage nytte af.

SSVF`s ansøgningsfrist er 01.09.2004.

Næste Bestyrelsesmøde: 21.10 kl. 12.30.

Referent: HG, 12.08.